Smartlog v3 » En tjaldrygers log
Opret egen blog | Næste blog »

En tjaldrygers log

Let's smoke it da fuck up

Politiet opruster yderligere på Christiania

27. Apr 2005 08:20, Hovedet

Fra i dag og frem til 14. maj kan alle visiteres for våben på Christiania, selv om de ikke er konkret mistænkt. Det sker for at forebygge, at den anspændte situation i fristaden forværres.

Fra: Politiken.dk

Det har et stykke tid været politiets plan, at skærpe indsatsen over for kriminaliteten på Christiania, men nu er processen blevet fremskyndet på grund af uroen på fristaden. Allerede før skyderiet, som i torsdags kostede en mand livet på Christiania, mente politiet, at der var en forøget risiko for farlige voldshandlinger i fristaden, og at der var grund til at skride ind med en ekstraordinær indsats, der involverede kropsvisitationer. Oprindeligt var det planen at iværksætte visitationer for våben en gang i maj, men drabet i torsdags fik politiledelsen til at fremskynde operationen, siger vicepolitidirektør Bitte Dyrberg til Ritzau. Drabet på den 26-årig mand i torsdags menes at have forbindelse til kampen om hashhandlen mellem christianitter og hashklubber på Nørrebro.

Må bryde grundregel
Normalt må politiet kun visitere borgerne, når der er en konkret mistanke mod den enkelte. Men politiloven giver politiet ret til at se stort på denne grundregel, hvis der i et bestemt område er en særlig risiko for, at våben vil blive brugt i voldshandlinger. I så fald må politiet vende lommer på alle, der færdes i et bestemt område. I sin skriftlige begrundelse for indgrebet skriver politidirektøren, at politiet gennem længere tid har sigtet flere og flere personer for overtrædelse af våbenloven. »Det er Københavns Politis opfattelse, at der i området omkring Pusherstreet for tiden er en klart forøget risiko for strafbare handlinger, der indebærer fare for liv, helbred eller velfærd, og Københavns Politi har derfor for at forebygge dette besluttet at iværksætte en målrettet aktion med stikprøvekontrol for våben«, skriver Hanne Bech Hansen.

Ulovlig kniv og skudsikre veste
Visitationerne vil foregå frem til 14. maj. I det første døgn - fra tirsdag til onsdag formiddag - blev i alt 66 personer visiteret. Hos en enkelt person fandt betjentene en ulovlig kniv, oplyser vicepolitiinspektør Flemming Steen Munch til Ritzau. At situationen for tiden er anspændt ses af, at to mennesker i området gik med skudsikre veste. Det er ikke kun politiets indsats overfor våben, der er skærpet i øjeblikket. Siden i mandags er der blevet skredet benhårdt ind over for salg, besiddelse eller rygning af hash, og mange er blevet anholdt. Det er sket som et resultat af den tryggede stemning, der ifølge politiet hersker på fristaden.

Politiet anholder folk for hashrygning på Christiania

26. Apr 2005 08:14, Hovedet

Politiet har intensiveret indsatsen på Chistiania voldsomt efter den seneste tids optrapning af uroligheder. Siden i går er 34 blevet anholdt for hashrygning og andre forseelser, der normalt kun giver bøde.

Af Søren Kitaj, Politiken 26/5 - 2005

De, der besøger fristaden Christiania i håb om at ryge en pibe hash i en fredfyldt oase, kan blive slemt chokerede. For i kølvandet på torsdagens mord og en generelt trykket stemning på Christiania har politiet skærpet indsatsen betydeligt. Bliver man taget med hash på sig eller blot set ryge hash, er det nu med på stationen til afhøring.

Lav tolerance
Siden i går har politiet anholdt 34 personer på Christiania for enten rygning eller besiddelse af hash eller for at komme med dumme bemærkninger til politiet. Det er forseelser, der normalt bliver klaret med bøder eller påtaler. »Vi har skruet ned for tolerancetærsklen. Det skyldes skyderiet i torsdags, våbenfund og i det hele taget den onde stemning, der hersker derude«, siger vicepolitiinspektør Flemming Steen Munk.

Pre-sommerindsats
Den hårde indsats overfor hashsalget sker også for at rydde op på Christiania og vise, at det er ikke er i orden, at købe, sælge og ryge hash forud for sommeren, hvor fristadens besøgstal topper. »Inden det store sommerrykind vil vi gerne markere hårdt overfor de mere onde kræfter, der hersker derude«, siger han. Hvor længe politiindsatsen vil være skærpet på fristaden afhænger af udviklingen. »Begynder forekomsten af hash og våben at ligne normalsamfundet, vil vi da indrette indsatsen derefter«, siger politiinspektøren.

Hashopgør
I torsdags blev én dræbt og fem såret, da bevæbnede og maskerede gerningsmænd affyrede mindst 35 skud. En 25-årig iraker er anholdt og sigtet for at have medvirket til mord og mordforsøg. Meget tyder på, at der var tale om et opgør mellem hashhandlere fra Nørrebro og fra Christiania.

Ferie

25. Apr 2005 15:26, Hovedet

Jeg rejser på ferie med pigen i dag, og den sidste rest af tjalden efterlader jeg derhjemme. Der kommer altså ikke flere sessioner den næste uges tid, men jeg vil se om der ikke bliver tid til at bringe et par andre indlæg, der kunne være i almenvældets interesse.

Stay clean.

Angående skyderiet på Christiania

24. Apr 2005 18:20, Hovedet

Jeg har her samlet en række links angående skyderiet på Christiania, der desværre resulterede i drabet på den 26-årige Morten Holmberg.

Torsdag eftermiddag affyres mindst 35 skud på Christiania. En dræbes og tre andre såres, men ikke dødeligt. Politiet formoder, at der er tale om et opgør mellem rivaliserende bander, der ønsker at kontrollere det lukrative hashmarked. Et hashmarked, der blev frisat efter politiets rydning af Pusher Street, skønt politiet naturligvis afviser, at de rydningen skulle have forårsaget torsdagens skyderi. (Artikel).

Dagen efter skyderiet blev afholdt en mindehøjtidelighed på Chrstiania. Flere hundrede var mødt frem og flagene gik på halv. »Ord er kun fattige. Der er blevet stukket en kniv ind i hjertet på os alle sammen. Før var hashsalget på Christiania om ikke legalt, så i hvert fald båret af ideer. Nu er det båret af frygt«, sagde Lene Matthies i sin tale, hvor hun også fordømte rydningen af Pusher Street. Ikke et særlig godt tidspunkt at bringe politik ind i billedet. Christianitterne forbliver delte i spørgsmålet om hvorvidt tragedien kunne være undgået, og om hvorvidt hashen har plads i fristaden. (Artikel)

Den 25. april bliver en 25-årig irakisk mand fængslet ved grundlovsforhør. Han nægter sig skyldig. (Artikel). Samtidig intensiverer politiet sin synlighed på Christiania som følge af skyderiet, mens Klaus Bondom, de radikales bud på en overborgmester, den 28. april udtaler til Politiken, at man bør genåbne Pusher Street. At lukningen var en fejl.

Den 7. maj indrømmer politiet, at man stadig er meget langt fra et opklaring af drabet. Omkring 10 mænd formodedes at have deltaget. (Artikel). Og nu er Christiania nærmest affolket. Folk er bange for at komme.

1. session - refleksioner

20. Apr 2005 18:32, Hovedet

Gårsdagens tragedie skal ikke afholde mig fra at knytte et par kommentarer til min genoptagede rygning. Da jeg vågnede i morges var jeg lidt sløv og ugidelig, og det forsvandt først op ad dagen, efter et par timers forløb. Til min store glæde, når jeg kigger de noter, jeg nedskrev i går, igennem, holder de stadig vand. Blandt de største indsigelser mod hashen er jo blandt andet, at det klarsyn (og de ting, der udspringer deraf), man er så sikker på at besidde i rusen, i virkeligheden er en falsk erkendelse, som, hvís man betragter den rationelt dagen efter, i bedste fald er ubrugeligt vrøvleri. Selvfølgelig er min holdning til gårsdagens notater subjektivt præget af, at jeg selv skrev dem, notaterne, men stadig er jeg tilstrækkeligt rationel og højtuddannet til at kunne skelne godt fra skidt, når jeg har det sort på hvidt foran. Og det, jeg skrev i går, er absolut anvendeligt. Naturligvis kniber det med at holde styr på notaterne. De fleste af dem er affattet i en næsten ulæselig skrift, men hvis jeg bruger dagen på at gå dem igennem og renskrive dem, da er jeg sikker på, de ved hyppige genlæsninger vil blive ved med at kaste mening af sig. Skulle andre læse dem, andre, der måske ikke havde forstand på psykologiens finere mekanismer, ville de højst sandsynligt ikke lægge mærke til deres elegante potens. Til gengæld er disse Andre heller ikke mit publikum, jeg har intet publikum, og min egen glæde ved at kunne producere så fintfornemmede skilderier er mig tilstrækkelig. "Lad eftertiden dømme os", som én af nazisterne slutteligt skulle have sagt, før han blev henrettet i Nürnberg.

En anden ting er, at de betænkeligheder, jeg havde ved igen at ryge, i går, da jeg stadig havde tragedien så tæt inde på livet, nu helt er forsvundet. Jeg har bestemt mig for at ryge endnu en tredjedel af klumpen nu her til aften igen.

1. session: 20-04-05 - Rus og tragedie

20. Apr 2005 17:48, Hovedet

Type: Hård, middelmådig ryger uden nævneværdig odeur. Sandsynligvis Maroc.

Mængde: Approx. 0,4 gram.

Indtagelse: Mixet med 1 ristet Corner light + bundtobak. Joint med filter af S-togsbillet.

Omgivelser: Eftermiddagssolskin og græstykning nær vand. I selskab med C.

Sindsstemning: Munter og virksom.

Nå, men begyndelsen på mit forløb blev absolut en blandet affære. Som altid vil jeg prøve at forholde mig objektivt til det skete og ikke lade følelserne løbe af med mig, men det er svært i netop denne situation. Lad mig begynde med begyndelsen. C. og jeg sad på nede bag Staden, der hvor søerne ligger og græsset gror, hvor man sidder med en øl eller en joint og kigger på svanerne og pigerne til hest. C. læste rollespilsmanualer, mens jeg arbejdede på en selskabssang til min søsters stedsøns konfirmation. Et bestillingsarbejde. De øl, vi drak, forsvandt hurtigt og smagte af mere. Solen stod højt, men grundet brisen fortrak vi til Cafe Nemoland, hvor vi kunne sidde i læ og drikke videre. Det var her, jeg tænkte, at det skulle være, men siden jeg selv ser for nobel ud i mit jakkesæt, blev det C., der måtte købe ind for mig; han virkede denne dag noget mere ussel end jeg. Tidligere på dagen har jeg holdt udkig efter de handlende, men har ikke kunnet få øje på dem. Havde ikke været på Staden meget længe, og det "Pssst" inde fra buskene, jeg havde forventet, kom aldrig. Samtidig patruljerede politiet Pusher Street. Nå, man jeg stak C. en hund og ti minutter senere vender han tilbage med hash for alle pengene. Ikke meget, kun en lille gnalling af en klump, der vel har vejet 1,3 måske endda 1,4 gram. Jeg har i forvejen købt King Size Smoking Eco-papir oppe i karavanen, og jeg ruller en tredjedel op og tænder. Smagen er hæslig, den skal man sædvanligvis vænne sig til igen efter længere tids ophør, og min hals snører sig omgående sammen og tørrer ud. Jeg husker, hvordan det var sidst, hvor jeg næppe kunne synke i et halvt år, fordi jeg ganske enkelt havde røget for meget, men en Cola light hjælper. Inspirationen indfinder sig til gengæld øjeblikkeligt. Jeg danner pludselig de sætninger til sangen, og snart er den færdig, hvorefter jeg begynder at dokumentere vores samtale. C., der selv upåvirket er mere paranoid end selv den hårdeste ryger, er mand for sætninger, der nu bliver helt fantastiske - både sprogligt og dybdepsykologisk set. Alt jeg tænker, alt jeg hører og ser for mig - mine tanker bruser over, og idé på idé dynges oveni, bliver til kunst. Og jeg stenograferer hver en tanke på papiret. Senere siger C. "Jeg begynder at blive paranoid, skal vi ikke skride?", og jeg ved, at når han siger sådan, er det alvorligt ment. Vi går bag om Nemoland og videre ned til stedet ved søen, hvor vi før havde drukket øl. C., der nu har én tilbage, nægter at gå hele vejen ind mod byen og lægger sig i stedet. Jeg skriver videre. Idéer til projekter, jeg ikke har kunnet arbejde på hele det sidste år, strømmer nu fra mig, og jeg er aldeles opslugt at arbejdet. Men så pludselig: lyden af fyrværkeri fra Staden når os, højt og eksplosivt og aldeles, aldeles virkeligt. En gruppe hiphoppere, der sidder et stykke fra os og ryger fed, siger: "Så for helvede", og jeg, der ellers aldrig tidligere har hørt lyden af geværild, ved instinktivt, hvad der er på færde. Jeg siger til C., at jeg er den, der er skredet. Hurtigt får jeg pakket tingene sammen, og vi skynder os mod Torvegade. Alt er som normalt. Der er ingen skrig, ingen andre folk, der skynder sig væk. Rygningen har gjort mig ekstremt sensitiv, jeg nærmest modtager meldinger fra andre bevidstheder om at jeg gør bedst i at være andetsteds. C., der helst vil drikke sin bajer færdig, griner af mig og siger, det er noget pjat. Men så kommer ambulancerne skrigende. Dagen efter læser jeg i avisen om drabet på den 26-årige Morten Holmberg. C. havde et kvarter forinden købt min tjald på præcis samme sted, som hvor han mistede livet. Det gør mig så ondt for Morten og hans efterladte, og pludselig har jeg ikke lyst til at ryge mere.

Indledende overvejelser III

20. Apr 2005 16:58, Hovedet

Jeg har nøje planlagt, hvor meget jeg skal ryge og hvordan jeg skal forholde mig, når det sker. Først og fremmest er det vigtigt, at jeg ikke overdriver. Jeg har aldrig dyrket steneriet, så det ville være tåbeligt for mig at ryge hash af andet end joints. Det er længe siden, jeg rullede sidst, men jeg er sikker på, bevægelserne stadig ligger gemt i mine fingre. Det er lidt ligesom at gøre på cykel eller dyrke sex, man glemmer ikke rutinen. Men eftersom formålet med min hashrygning primært er at blive inspireret, er det også vigtigt, at mængden af indtaget hash ikke er for stor. Den skal være så lille, at jeg stadig er klar nok til at vidererapportere mine tanker til papir eller diktafon, men samtidig skal den også være så tilstrækkelig stor, at en bevidsthedsforskydning indtræffer. Jeg vil tro et halvt gram pr. session skulle være tilstrækkeligt. I starten - efter så lang tids mådehold - vil jeg naturligvis være særdeles letpåvirkelig, men jeg har heldigvis altid formået at lægge jointen fra mig, når rygningen tager overhånd og bliver ubehagelig. På den måde kan jeg gemme resten til senere på dagen og derved holde trippet ved lige over et længere tidsrum også. Det er også økonomisk set det bedste, for jeg har kun råd til at bruge måske 1500 kroner på hash pr. måned.

Har jeg fortalt, hvor meget jeg glæder mig til igen at føle mig som et rigt menneske? At hash skulle være bevidsthedsudvidende er jo ikke noget, hippierne bare fandt på. Det er et faktum, og lur mig om ikke flere end jeg kunne trænge til at udvide deres horisont bare en smule. Siden jeg har en privat interesse for sprog og tankemønstre, er hashen den perfekte katalysator for mig. Tilmed gør den mig mere vittig og beleven, og så er det samtidig lækkert at elske på tjald. Jeg må ved lejlighed ryge, når min pige er på besøg. Måske ude på toilettet; hun skulle nødig vide, jeg er begyndt igen.

Har ydermere bestemt mig for også at bringe diverse hashrelaterede nyheder og egne tanker vedrørende euforiserende stoffer her på loggen. Alt sammen i oplysningens hellige navn.

Indledende overvejelser II

20. Apr 2005 08:01, Hovedet

Nå, men jeg har som sagt været udenfor miljøet i rundt regnet et år nu, og som der vist står skrevet i Christiane F., én af denne bogs uendeligt mange sandheder, er en narkoman fuldstændig hjælpeløs, når han er udenfor sit sædvanlige miljø. Mit problem består selv sagt i, at jeg ikke aner, hvor jeg skal købe mine første gram. Jargonen husker jeg stadig, og min næse, min fingerspitzgefühl for kvalitet er stadig intakt. Desværre er der ingen i min omgangskreds, der ryger, hvorfor jeg altså ikke har mulighed for at købe af dem, og siden The Law ryddede Pusher Street sidste år, har mine gamle kontakter fundet nye steder at sælge, steder, jeg i dag ikke kender. For et år siden lå en udmærket rygeklub oppe i Jægersborggade, men jeg cyklede forbi i dag, og den er blevet lukket. Desuden er det altid ubehageligt at købe i klubber; alle disse rockertyper der hænger ud i lokalerne og glor TV, køterne og denne fordækte maskerade, der altid hersker slige steder; de gør mig utryg, klubberne, og jeg undgår dem helst.

Hermed har vi altså også fået skitseret et af problemerne ved den skærpede lavtolererence overfor hashen i Danmark og på Christiania i særdeleshed. Rydningen af Pusher Street førte til en eksplosion i antallet af hashklubber i Storkøbenhavn, hvorved det ikke blot blev sværere for ordensmagten at kontrollere markedet. Det er også blevet sværere som pacifist at begå sig i miljøet, der er blevet mere og mere råt, mens det samtidig har tiltrukket flere helt unge mennesker. Det kan man blandt andet læse om her og her. Dette er naturligvis et stort problem, men selv er jeg mere utryg ved den normaliseringsproces, rydningen af Christiania er et udtryk for. Småborgerlighedens sejr. Det er majoriteten i samfundet, der bevarer dets stabilitet, men det er minoriteterne og de, der tænker anderledes, der driver det frem. Samfundet, altså, og sådan har det i øvrigt altid været. Da Lene Espersen for nu et år siden fremsatte sin handlingsplan for Fristaden Christiania, var det, sagde man, for at komme hashsalget til livs, men nok også for endelig at smadre én af de røde sidste bastioner. Hendes motiver gjaldt ikke blot almenvældets bedste; de var, tror jeg, i højere grad politisk motiverede. Ungdomshuset på Jagtvej og Christiania har i årevis været de to nok eneste steder, hvor den røde ungdom kunne være i fred i forsøget på at finde fodfæste i verden, og rigtigt nok er de begge vokset ud af ulovligheder, men lur mig om stadfæstelsen af det kriminelle i disse foretagende ikke udspringer af en borgerlig trang til at udrydde vækstgrundlaget for sine politiske modstandere. Konservatismens angst for det uregerlige, det viltre og ungdommelige, en angst, der prægede sidste års regeringsforslag vedrørende normaliseringen af Chrstiania, jævnfør planlægningen af en ny infrastruktur for området. Ser man på et kort over København er Christinia ikke indtegnet, men snarere uafgrænset. Staden er efter min bedste overbevisning ikke i overensstemmelse med de for området gældende lokalplaner, og statsretsligt set er der altså ingen sikker viden omkring hvad, der egentlig befinder sig på området. En sådan usikkerhed er nødvendigvis farlig for enhver regering, der nødvendigvis må kende sin hjord og udstrækning ved navn for mere effektivt at kunne regere dem begge. Heraf også forsvarsministerens bekendtgørelse om at kortlægge, udspecificere, opmåle og endelig italesætte alt det, der netop kun eksisterer ved ikke at være på form. Den fortsatte kamp mod Chrstiania bør anskues som en borgerlig regerings drøm om isystemsættelse af - ikke blot sine politiske modstandere - men af alt uregerligt i hele verden. Et magtspil, ganske enkelt. Spørgsmålet vedrørende Chrstiania er virkeligheden, tror jeg, et spørgsmål om livsopfattelse, en konflikt mellem fundamentalt forskellige tilgangsvinkler til livet; en krig mellem de, der tænker i form og regulativ, og de, der tror på - og lever efter og på grund af - det modsatte.

Danskerne, hvis de da nogensinde har eksisteret, har altid været kendetegnet af et helt særligt mådehold, hvad angår magtanvendelse, og en "frihed under ansvar". Vi har generelt set været afslappede og måske naive, men det er så samtidig også grunden til, at vort samfund ikke er så hårdt som eksempelvis det amerikanske. Eller det tyske, det svenske etc. Det specielt danske blev imidlertid fjernet med hashboderne på Christiania, og var vi engang noget særligt som folk, da er vi det ikke mere. Min beslutning om igen at begynde at ryge hash kan lige så vel ses som en politisk motiveret beslutning, som den kan ses som en tåbelighed eller en selvmedicinering. Et personligt forsøg på at fastholde - ikke blot ungdommens ansvarsforflygtigende sorgløshed inden i - men også de idéer, hvis anstændige menneskelighed jeg altid har hævdet over deres modpart. Et requiem for det formløse, måske. En civil ulydighed. Jeg ville ønske, at flere forsøgte det samme.

Indledende overvejelser I

20. Apr 2005 07:11, Hovedet

Naturligvis er det en chance at tage, dette, pludselig at få sig en habit igen. Der er den mulighed, at det går galt, hvilket i hashsammenhæng vil sige, at man suges ind i en psykose af mere eller mindre uopløselig karakter. De psykisk ustabile er altid blevet frarådet at ryge, for hashens følger kan meget vel aktivere de latente lækager, man i upåvirket tilstand sagtens kan leve med, men som i rusen og i rusens efterdønninger pludselig gøres afgrundsdybe. Til gengæld er der risici forbundet med de fleste handlinger her i livet, det ved forhåbentlig selv min mest skeptiske læser, især hvis man forsøger at ændre sin sindstilstand ved psykoaktive stoffer. Min mor gør det med rødvin, altså en socialt set accepteret selvmedicinering, mens andre benytter sovepiller eller gængs psykofarmaka, for eksempel lykkepiller, som de får udskrevet hos lægen. Modsat hashen er alkohol et lovligt rusmiddel, trods den omfattende dokumentation der beviser dets skadelighed. Tilsvarende er den psykofarmaka, man kan få hos lægen, ikke, skønt mange tror det modsatte, et mirakel i pilleform. Psykofarmakaen er kendt for at have ubehagelige bivirkninger, flere af dem kan skabe afhængighed og adskillige hjælper slet ikke eller gør lige frem mere skade end gavn. Og så vælger jeg altså bare at ryge hash i stedet. Kræftpatienter eller andre med kroniske sygdomme benytter det som smertestiller. De søvnløse ryger det for at kunne sove. De gamle shamaner og kunstnerne har brugt det for at opnå en større erkendelse af deres verden, ungdommen når de skulle have det sjovt. De hæmmede ryger hash for at kunne slå sig løs bare en enkelt gang. Idioterne lader det få overtaget, så det kan styre deres liv i stedet for dem selv. Min tilgang til rygningen er en blanding af de ovenstående målsætninger, og det vil jeg siden hen gør mit for at uddybe. Derfor denne log. Som et forskningsprojekt, og, siden, som et minde om min ungdom.

Desuden: Der mangler i Danmark i allerhøjeste grad et alternativ til de statslige undersøgelser af hashen og dets følgevirkninger. Naturligvis er jeg ikke distanceret objektiv, siden jeg selv står midt i en proces. Til gengæld er jeg ret sikker på - og især hvis der kommer gang i en ordentlig dialog her på loggen - at stedet her kunne blive et spændende bidrag til den fortsatte oplysning af folkesjælen vedrørende et emne, der i flere aspekter har betydning for os alle. Der er facts, vi bør se i øjnene, emner, vi ikke blot kan overlade til de statslige at overveje, samt beslutninger, det ganske enkelt ville være ansvarsforflygtigende blot at overlade til de uoplyste at træffe. Også derfor denne log. Som et supplement til en ensidig diskussion. Og som, forhåbentlig, oplysende og måske endda fornøjelig læsning.

Mindre svar på tiltale

19. Apr 2005 06:26, Hovedet

Jeg er ikke forbavset over frekvensen af arrige kommentarer på denne log, men jeg er nok forbløffet over, hvor hadefuld retorikken er hos mange. Som havde jeg gjort dem dødeligt uret eller vanhelliget deres grund til at leve. Hvad blev der af venligheden, høfligheden? Hvad blev der af dét at lytte og dernæst komme med indvendinger, kritiske holdninger, modsigelser? Hvad blev der af den opbyggelige dialog? Well, tilsyneladende er logfolket et arrigt folkefærd, eller også er dette emne, indtagelsen af hash, forbundet med uforholdsmæssigt mange blokeringer og fortielser. Det bliver forhåbentlig ændret.

I øvrigt er det slående, de metaforer mine kommentatorer anvender i deres forudsigelser af mit forløb. Alle tror, det nødvendigvis vil gå dårligt, men hvorfor dog denne pessimisme? Kunne det ikke tænkes, at mit liv rent faktisk blev mere indholdsrigt? Det ville være spændende at høre fra nogle af de mange, der har positive oplevelser med indtagelsen af hash. Eller blot fra de, der rent faktisk har egne erfaringer med stoffet. Kommentarsystemet yder fuld anonymitet, så det er bare at lægge en besked.

Velkommen

16. Apr 2005 11:41, Hovedet

I dag, da jeg sad med C. nede på voldene og nød en Tuborg, bestemte jeg mig for, at jeg vil genoptage min hashrygning. Tanken har strejfet mig flere gange de sidste par måneder, og nu har jeg altså bestemt, at det skal være. Selvfølgelig har min belsutning rod i at det nu er sommer, men det skal ikke forhindre den i at være både velovervejet og rationel. Jeg er udmærket klar over konsekvenserne af det, jeg vil kaste mig ud i. Tidligere har jeg haft et stort misbrug af Cannabis, jeg røg dagligt i måske fire-fem år, men da jeg til sidst blev voldsomt psykotisk og hastigt nærmede mig selvmordets rand, stoppede jeg. Det er nu næsten præcis et år siden. Det er altså ikke uden visse risici, at jeg nu har bestemt mig for at starte igen, men alligevel overskygger længslen efter det, der skal komme, frygten for det, der måske vil følge i dets fodspor. Det var Goethe, der skrev i Westöstlicher Diwan: "Du standser aldrig, det just gør dig stor", og skønt citatet primært var ment som en lovprisning af de mennesker, der i jagten på sandheden overskrider både egne og andres grænser, lader det sig også nemt mønte på min situation. Denne smartlog er ment som en rapport over mit forløb. Jeg vil for hver indtagelse i detaljer gøre rede for virkninger, omstændigheder etc., og forhåbentlig vil mine optegnelser med tiden antage en sådan fylde, at de bliver at betegne som mere end blot ustrukturerede notater.

Jeg skulle måske indskyde, at jeg - trods en ældre diagnose - er ved mine fulde fem. Jeg er højtuddannet indenfor de klassiske, humanistiske discipliner. Jeg er 27 år.

Velkommen!

Arkiv

Relaterede